Blåvand den 11. november 2012

Vejret var lidt omskifteligt, men for det meste en meget smuk dagen med masser af sol og flere mindre hidsige byger. Vinden startede i N, men tog i løbet af morgen en drejning mod W og WSW. Vindhastigheden svingede lidt i takt med med bygerne, men lå mellem 8-11 m/s. Sigten god og temperaturen var omkring de 10 grader.

Jeg måtte atter vente lidt med at få sat nettene op, da regnen piskede ned tidligt om morgen, men da nattens vejr var overstået, var nettene oppe omkring kl 07.30. Det var en rigtig fin dag, jeg fangede 44 fugle og det er godkendt så sent på sæsonen. Hovedparten af fuglene var Grønirisker og Blåmejser, men det blev også krydret med 2 Munke og 2 Gransanger. Af sidstenævnte fremviste den ene fine karakter for Tristis.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                HKn

Dagens “Triste Gransanger” Alle foto: HKn

Mens jeg passede nettene, gik Bent rundt i området og fik tjekket stranden og mosen grundigt.

Det var så dagens beretning fra deres udsendte medarbejder.

HKn

af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog