Blåvand den 27. november 2012

Hele dagen var præget af vindstille, faldende temperatur og lidt finregn om morgen. Vinden eller den smule der kom fra NØ (50) var ikke mere end 1.6 m/s. I de tidlige timer var der finregn og overskyet vejr, regnen stoppede relativt hurtigt og omkring middag kom der opklaring og sol. Med vind fra NØ fald temperaturen og den lå på 5 grader.

Jeg snuppede selvfølgelig endnu en dag med nettene, det var jo oplagt at få dem op med nye vindretning og faldende temperaturer. Jeg havde dårlig nok få sat nettene op før der landede 4 Silkehaler omkring Ø2 og ud af dem røg de 3 lynhurtigt i Ø1, hvilket bringer den samlede total op på 23, så den gamle rekord fra 1973 med 25 fugle kan måske blive slået. Samlet ringmærkede jeg 13 fugle, som er et fint antal her sidst i november. Dagens store overraskelse kom først på formiddagen, da der lige pludselig sad en Phyll med stor øjenbrynstribe og kiggede på mig i F3. Jeg røg lynhurtigt hentil den og var faktisk ikke helt klar over hvad det var for en phyll jeg havde fanget før jeg havde fat i den. Jeg blev godt nok overrasket over at se det var en Hvidbrynet Løvsanger, næppe den sibir man tænker på her ultimo november. Det var Blåvands 3. november fund, de andre 2 stammer hhv fra 1.11-1986 og 2.11-2005, men denne her er så outstandig sent på den, at den i følge DOF-basen også er den seneste i Danmark. Iøvrigt da vi slap den hørte vi det typiske inornatus kald og så snart den landede i busken fik den selvskab af endnu en en Phyll i form af en Gransanger.

Dk`s seneste Hvidbrynet Løvsanger

Men der var også gang i andre fugle herude på den vestlige tip. Det kølige vejr havde fået lidt gæs til at trække mod syd. Talrigst var Bramgås med 327 tækkende, de var fordelt på 4 flokke. Derudover var der 9 Grågæs samt en meget lokal sjældenhed i form af en Sædgås, som dog ikke kunne racebestemmes. To adulte sydtrækkende Sangsvaner mindede også lige en om at vinteren nok lurer lige om hjørnet.

Som allerede omtalt igår, så kan det jo være der kommer flere sjove trækgæster i morgen, nu hvor kulden presser sig på…….

HKn

af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog