Torsdag d. 2. februar 2012

Kulden fortsætter. Til morgen -10 gr, og den kom ikke over -4 på dagen. Så det blev ikke til nogen lang travetur, og der var da også skydning, så mosen var lukket.
Hvinænderne bygger stadig op og i dag blev det til 80. Derimod sås der ikke noget til den Lille Skallesluger Henrik havde i går. Mågerne lå enten på vandet eller stod i små tætte flokke på den begyndende is.
Det var foderpladsen som var mest attraktiv i dag, da en Jernspurv, havde fundet vej dertil. Også 10 Grønirisker var nye.
Fra fyrbakken hørtes pludselig Lille Korsnæb og to stk. kom som sædvanlig flyvende i stor højde.

Bent

af Blåvand Fuglestation Skrevet i 2012, Dagbog