Onsdag d. 5. juni 2013.

Vejr. Vinden var i de de tidlige morgentimer i NW (340 g), men hurtigt drejede den mere mod W (260 g) og endte så i SW (240 g) og styrkemæssigt lå den på mellem 3-6 m/s. Der er lidt vekslende skydække i løbet af dagen, som også bød på masser af solen. Sigten var 20 km, mens temperaturen kun lige sneg sig over 13 grader.

Det første der mødte mig hertil morgen da jeg gik ud og satte nettene op, var nogle biler med sovende ornitter, der var kommet langvejs fra i håb om, at gårsdagens Ørkenpræstekrave kunne genfindes. Godt en 1.5 time efter solopgang, fik jeg kontakt med fuglen mellem en ringmærkningsrunde og herefter var der dømt totaltwitch fra den danske fugleverden. Det var en rigtig populær fugl der fik smilene frem, men den var jo også ekstrem smuk. Desuden var det den første fugl i landet siden år 2000, så der var mange der drømte om en ny mulighed for at se denne meget attraktive vadefugle. Heldigvis rastede den også hele dagen og de mange ravsamlere og andre gæster på stranden var rigtig flinke til at vise hensyn og gå uden om fuglen så den ikke blev skræmt væk.

4-5-6 blåv 2013 038folkMange glade ornitter lagde vejen forbi Blåvand – da Ørkenpræstekraven rastede hele dagen på Nordhukket.

4-5-6 blåv 2013 032kopi2Ørkenpræstekrave rastende på 2. dag på Nordhukket.

Ringmærkningen var typisk juni dvs., ikke mange fugle, men alligevel ganske produktiv. Dagens 15 fugle blev fordelt på hele 11 arter. Mest almindelige fugl var Gulbug med 3 og deusden blev der også aflæst flere af dem. Yderligere en Karmindompap fik ring på i dag, hvilket ikke var så overraskende da der i alt blev registreret 8 forskellige fugle i felten.

Igen i dag kunne en Gulirisk nydes mens den rastede oppe i Fyrhaven, fantastisk man kan have denne lille fine fugl på daglig basis.

Endnu engang bør vi alle sende Lene Ørskov en venlig tanke fordi hun gjorde denne grundlovsdag til en fantastisk oplevelse for hele fugle-danmark.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog