Fredag d. 3. juli 2015

Vejr: Vejrskifte undervejs…. Morgen startede rigtig lun og i modsætning til går havde vinden lagt sig. Ude vest for Hukket gik en front op langs kysten og man kunne høre en svag buldren af torden ude over havet. Det blev ret tidligt på morgen også til en kraftige byge som varede omkring en halvtime. Vinden kom først fra SØ (158), men da regnen kom ind gik den i SW for hurtigt at smutte op i NW 3-4 m/s. Der var nogen flere skyer på himlen i dag, men solen kiggede fint frem alligevel. Sigten var omkring de 20 km og der lå lidt dis ude over havet. Temperaturen var fra 18-22 grader.

Morgen lys på Hukket 03.07-2015-1. Henrik Knudsen

Tunge skyer og flotte farver prægede de tidlige timer på Danmarks vestligste spids…….

Vi var lidt i tvivl om hvordan vi lige skulle udnytte denne dag bedst muligt, da vejret så lidt farligt ud med muligheder for kraftig regn og torden. Bent tog ikke helt ud på Hukket til at starte med, senere måtte han dog gemme sig lidt bag en bunker nord for pælerækken pga. den kraftige byge der kom ind. De trækkende Vadefugle havde tabt pusten i dag, især de to talrige arter Storspove og Almindelig Ryle var ikke oppe i samme gear som i går det blev til hhv. 14 og 144 stk.. Derudover skete der ikke meget, dog rastede der i tusindevis af Måger, især var der mange Hættemåger imellem i dag.

Min dag ved nettene var heller ikke den mest sindsoprivende, da det blot blev til 7 fugle på 6 timer. Jeg havde dog kun Stationshaven op i dag og med lidt forsinkelse pga. den vejrsituation som vi befandt os i hertil morgen.

Husrødstjert 1. Sangdrossel 1. Munk 1. Tornirisk 3. I alt 6 fugle fordelt på 4 arter.

Udover fuglene en ganske rolig dag her på stationen, hvor Morten Vinding kiggede ud, da han havde en strandtur om formiddagen.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog