Lørdag d. 11. juli 2015

Vejr: Endelig et vejrskifte her til morgen. Vinden var i sydvest (238) og kun 3 ms. Temperaturen havde ikke ændrede sig meget da vi stadig ligger på 12 grd. Skydækket her til morgen var 5:8 og 20 km sigt.

Vi var 3 mand ude på obsen i dag, da Bent og Per Poulsen hjalp fint med til fugleoptællingen. Fuglemæssigt startede dagen lidt stille ud, men efterhånden som morgen skred frem kom der lidt mere gang i især de Almindelige Ryler. Efter en ihærdig indsats nået vi over 200 ryler i løbet for morgenen/formiddagen. Obsen blev længere end ventet for især mit vedkommende da der blev meldt om at den Sortbrynet Albatross var på banen igen. Den blev set ved Nørre Lyngvig fyr kl 06.20 trækkende syd. Desværre så vi den ikke i Blåvand selvom jeg sad på morgenobs helt til kl 12.00. Udover de Almindelige Ryler var vadertallene ikke så store. En enkelt Stenvender trak forbi sidst på formiddagen og 10 Små Kobbersnepper var da også ok her i midt juli. Det var ikke kun over havet der var lidt fugle. Inde over klitterne trak der cirka 800 Stære mod syd. Så selvom det ikke er de helt store tal, synes jeg morgenen er godkendt.

HKn åbnede net til morgen da vinden i dag tillod det. Det blev til en ringmærkertotal der så sådanne ud: Sangdrossel 2, Gærdesanger 1, Gransanger 2, Musvit 1, Rødrygget Tornskade 1, Stær 7, Bogfinke 1, Tornirisk 1, Rørspurv. Alt i alt 17 fugle fordelt på 9 arter. Stærene pyntede en del på totallen, men stadig et fint resultat her i julimåned.

I morgen ser vejret lidt spændende ud da vinden skal gå i sydøst i løbet af natten, og mon ikke det kan bringe lidt vadefugle med på obsen?

(DMA)

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog