Fredag d. 24. juli 2015

Vejr: Igen en dag med vestenvind (259) 6ms. Temperaturen lå på 14,6 grader. Skydækket var på 5:8 og sigten 20 km.

Morgenobsen var overraskende nok ganske givende i dag. Igen i dag kom der cirka 150 Strandskader. De andre vaderarter havde også lidt at byde på med cirka 35 Islandske Ryler, 11 Småspover og 21 Almindelige Ryler. Men det er meget det samme der sker dag for dag. De samme arter og cirka i samme mængder. Men endnu en dag der bød på lidt overraskelser. Kl 07.10 blev det rigtig sjovt da 2 Almindelige Skråper kom flyvende lige i revet. Fantastisk flot syn. Jeg nået heldigvis at melde dem til Henrik nede på stationen, og han fik dem set i håndkikkert på god afstand. Det gjorde stemningen rigtig god ude på Obsen, så vi valgte at blive 1 time længere. Den ekstra time gav endnu en Sortterne fra sig, flot voksen fugl i sommerdragt. Herligt med lidt specialiteter Obsen.

HKn havde også lidt mere held i sprøjten i dag. Efter et par dages pause fangede denne total. Stor Flagspætte, Jernspurv 2, Rødhals 1, Sortstrubet Bynkefugl 1, Solsort 2, Sangdrossel 1, Gulbug 4, Gærdesanger 1, Tornsanger 4, Skovspurv 1, Tornirisk 2, Lille Gråsisken 7, Karmindompap 2. I alt 29 fugle fordelt på 10 arter. Bestemt ikke dårligt! Især 2 nye unge Karmindompapper er gode ringmærkninger herude.

IMG_0911-001

 Solopgangen øst for obsposten.

Ja jeg ved det! Endnu et solopgangsbillede, men jeg kan ikke lade være. Det er simpelthen bare smukt!

(DMA)

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog