Torsdag d. 6. august 2015

Vejr. Så kom varmen og turisterne for alvor ud til Fyret…. Vinden var svag 5 m/s  fra SØ (116), mens skydækket var lidt svingende mellem 3-5/8. Men solen skar igennem det hele og varmede skønt, om morgen var temperaturen 14.5 grader, mens den om eftermiddagen nåede over 22 grader. Sigten var fin med 20 km..

Guldsmed Blåvand 6. august 2015-1. Henrik KnudsenSelv Guldsmeden fik for “varmt” og smed overtøjet i dag ude i vores havedam….. Foto: HKn.

Vejret gjorde at vi igen forventede et stabilt vadefugletræk hele morgen, meeeeen her blev vi lidt snydt, da det aldrig rigtig kom i gang…. Eneste art som havde en god dag var Hjejlen med 132 fugle. Fuglene kom dog ikke så koncentreret, de kom både øst og vest samt højt og lavt for obsposten, men heldigvis stod de to garvede gutter Mathias og Bent og spottede det hele. Der var til gengæld meget mere gang i de trækkende rovfugle i dag, det blev bla. til, mere end 30 Tårnfalk samt 3 Rørhøge. Dagens rovfugl blev dog en Dværgfalk som blev den tidligste august fugl nogensinde registreret her fra Stationen. Den var samtidig 3. tidligste fund i andet halvår, kun overgået to af sommerfund fra 1. juli 1999 og 17. juli 1997.  4 sydtrækkende Knopsvaner var også lidt af en sjældenhed her på Hukket, det var blot 3. august fund, de to andre er fra 2006 og 1992.

Jeg havde igen en “dejlig” fridag ved nettene, det fine højtryksvejr spyttede ikke lige frem fugle i garnene….egentlig lidt underligt der ikke kom lidt Løvsanger samt et par Brg. Fluenapper. Mest spændende var at jeg genfangede en af de unge Karmndompapere som jeg ringmærkede for nogle dage siden, vi havde ellers overhovedet ikke set eller hørt noget til dem.

Ringmærkning: Rødstjert 2. Gulbug 1. Havesanger 2. Løvsanger 1. I alt 6 fugle fordelt på 4 arter

Efter en sand “telefonstorm” fra kysseglade damer, fik vi i dag tilsagn om en ny støvsuger (tak for den smukke)……så nu kan vi atter få bugt med sandet og støvet, hvilket er vældigt tiltrængt.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog