Tirsdag d.11 august 2015

Vejret: Vinden startede i sydøst (143 grader), men gik over i nordvest i løbet af dagen. Skydækket var 8/8. Der var 20 kilometre sigt til at starte med, men op af dagen kom der havgus. Der var 17,3 grader

I dag var vinden i sydøst, det var smålummert og overskyet. Vi håbede derfor på lidt vadere som vi heldigvis fik, da dette efterår indtil videre har skuffet på vaderfronten (hvis man ser bort fra Storspove, der har et fint år). Der var derfor fin stemning på obsen, indtil vi tog hjem.

HKn ringmærkede i dag, men der var desværre ikke de store antal, som gjorde sig gældende, da der kun var 9 fugle. Heldigvis var der igen i dag en Korttået Træløber i nettet, så vi har slået den tidligere årsrekord.

I morgen lover de nordvesten vind og temperaturen falder. Dette er ikke ideelt for os på obsposten, men det kan være HKn fanger noget sjovt på grund af vejrskiftet.

(APR)

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog