Søndag d. 16. august 2015

Vejr. Luften var om morgen og især frem til middag fuld af fugtdis og småregn og i de tidlige timer var det utrolig varmt…Vinden kom fra N (340) 4 m/s, senere lidt tiltagende til 5-6 m/s. En meget grå dag hvor solen aldrig kom frem og det var komplet overskyet, altså 8/8. Sigten svingede, om morgen blot 2 km, senere da fugtdisen forsvandt kunne man se vindmøllerne, så tæt på 18 km. Det lune vejr om morgen bød på 17 grader og det blev aldrig rigtig meget mere varmt i løbet af dagen.

David, Bøhmer og Hans Henrik tog sig i dag af morgenobsen, de måtte dog trække den lidt med at komme i gang på grund af det lidt fugtige vejr. Selve obsen blev en af de mere rolige, hvilket ikke kunne komme som en stor overraskelser med det vejr. De kunne dog berette om lidt trækkende Brushøns samt et par Almindelige Kjover. Mest opsigtsvækkende var to Kaspiske Måger hhv. en 2k og en adult, sidstnævnte blev senere genfundet af “årsjægeren” Henrik Brandt.

Det lidt tunge vejr gav mig lidt optimisme om, at der evt. kunne komme lidt småfugle i dag…..og selv om det ikke ligefrem tikkede i buskene i løbet af morgen kom jeg alligevel op på 12 fugle, hvoraf de 5 var Havesangere. Vi er åbenbart ikke det eneste ringmærkningssted der mangler Løvsangere, ved Lista i Norge, mangler de at mærke 70 procent for at nå gennemsnit på nuværende tidspunkt, skræmmende.

Ringmærkning: Bysvale 1. Jernspurv 1. Rødhals 1. Rødstjert 1. Rørsanger 1. Havesanger 5. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1. I alt 12 fordelt på 8 arter..

Over middag forsvandt alle gæsterne på nær lige Hr. Birkevald som snupper en dag mere i morgen.

HKn.

 

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog