Mandag d. 17. august 2015.

Vejr: Sikke et vejr i dag…..Hele morgen lå der et tordenvejr vest for Hukket…så vi hørte hele tiden lidt bulder i det fjerne. Ellers bød dagen på store og små regnbyger, og det kom til at virke som sammehængende regn i perioder. Men omkring kl. 14 kom der lidt opklaring og tørvejr. Vinden kom fra NØ (45) 4-5 m/s, som igår en ganske lun dag 18-20 grader. Sigten 15-20 km.

Fuglemæssigt var det lidt op af bakke i dag, mest på grund af at vejret ikke gjorde det nemt for os. Bent forsøgte med lidt havobs, men blev nød til at afbryde og det samme kom til at gælde for mig med mærkningen.

Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Havesanger 1. Gransanger 1 I alt 3 fugle fugle fordelt på 3 arter.

Nå men mens Bent valgte at køre tidligt hjem, kastede jeg mig over at få gjort stationen ren….hvilket nok ikke er muligt med mindre man havde hjælp fra ISS og andet godtfolk. Men efter adskillige timer, var køleskabene rene, hele støvlerummet tømt for gammelt tøj og støvler, som nu har samlet støv i årevis, og ikke nok med det.. så jeg fik også fikset kontoret og smidt en helvedes masse lort ud……så nu må vi på genbrugspladsen.

I forbindelse med opklaringen tog jeg en tur rundt i mosen og hjem langs stranden….. Her var der rigtig mange rastende Landsvaler og Mursejlere hhv. 300 og 110 stk. Lidt rovfugle blev det også til bla. en enkelt Rørhøg plus lidt Tårnfalke. Om aftenen kom der et herligt træk af Mursejlere på mindst 200 fugle som alle kom ude vest fra og gik direkte mod Fyret inden de trak videre over Stationen….jeg spejede på livet løs efter en Alpesejler….men det blev ved drømmen.

Håber i morgen kan blive en 100 procent fugledag……Husk nu lige at nyde den smukke station næste gang i stikker næsen indenfor………

Lige en sen tilføjelse, næsten da det var blevet helt mørkt lå der en flok på en 30-40 Mursejlere og rastede ved Fyret og flere af dem gik ind og landede på Fyret for at overnatte, det har jeg aldrig oplevet før herude.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog