Mandag d. 7. september 2015

Vejr: Endlig stille vejr, slut med regn og sand for en stund. Sjældent har man været så glad for en svag NV  ( ? g) 4 m/s. Dagen startede lettere overskyet 5/8, men endte i 0/8 og der var så herefter dømt efterårsblå himmel. Sigten fantastisk 20+ km samt ganske lunt 14-18 grader.

Efter en lidt kedelig periode vendte det flotte vejr atter tilbage, og det virkerede som om der straks var fugle i luften samt i buskene, hvilket jo gav forhåbninger om en god dag.

Rene tog vanen tro morgenobsen og sidst på obsen fik han selskab af Henrik Brandt. De kunne berette om lidt træk af Skovpibere samt lidt Bjergvipstjerter. Samlet kom vi op på 4 Bjergvipstjert, da der også kom lidt ind over Stationen.

Ringmærkningen havde ligget stille pga. det dårlige vejr, men i dag var der atter lidt gang i fuglene. Især var der 4 arter der dominerede billedet. Rødhals havde sin første lidt større dag i form af 12 fugle og lige i hælene på den var 10 Jernspurve. På de næste pladser kom Havesanger og Rødsjert med hhv. 9 og 7 stk.. Pussigt det ikke blev til flere Rødstjerter, da det klart var den fugl man så flest af igennem hele dagen.

Jernspurv 10. Rødhals 12. Rødstjert 7. Solsort 3. Sivsanger 1. Rørsanger 1. Tornsanger 1. Havesanger 9. Munk 2. Gransanger 1. Løvsanger 6. Grå Fluesnapper 2. Broget Fluesnapper 4. Bogfinke 3. Grønirisk 1. Lille Dompap 1. Gulspurv 2. I alt 66 fugle fordelt på 17 arter.

Midt under ringmærkningen opdagende jeg en trækkende Markpiber henover Stationen. Det var skønt atter at høre denne nu alt for sjældne fugle herude, det var første gang jeg høre den herude siden 1992. I mine år som observatør på Hukket sidst i 80erne og starten af 90erne var den årlig med flere og især i 92 havde vi en del. Men herefter begyndte det for alvor at gå den forkerte vej for denne art, i “nullerne” er der blot fund fra 05, 06, 11 og og så igen her i 15 og hver gang drejer det sig om blot et enkelt individ. Dens udvikling minder om det man ser med Hortulan……..trist.

Mosen blev godt gennemgået af Bent og Rene og det gav mange Stenpikkere og Bynkefugle samt en fin Vendehals ved den nordlige Branddam. Bent gik systematisk efter planter i dag og kunne berette om over 80 Ensian og 2 Klitvintergrøn, sidstnnævnte er meget sjælden herude.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog