Onsdag 9. september 2015

Vejr: Første morgen i dette efterår, hvor det føltes rigtig efterårsagttigt, temperaturen var nede på 9 grader, men nåede dog om eftermiddagen op på 18 grader. Vinden var svag fra Ø (70) 2-5 m/s og vi lagde ud med en skyfri blå himmel 0/8, senere på dagen kom der lidt skyer ind. Sigten var fremragende og lå på 20 km.

Fluesnapper sp 1k. Blåvand 8.9-2015-0. Henrik KnudsenHvidhalset Fluesnapper 1k hun ringm. d. 8. september 2015. Foto: HKn

Jeg fangede i går en spændende Fluesnapper, som jeg mistænkte for at være en Hvidhalset, men da jeg ikke tidligere havde erfaring med arten om efteråret, valgte jeg at sende den rundt. Svarene er som altid meget delte hvad angår denne art. Men Lars Svensson skar igennem og og sagde med den kraftige plet på p5, hvilket er sjældent hos Broget og i så fald altid er noget lille/mindre, var der ikke tvivl om bestemmelsen….en typisk Hvidhalset 1k. Det er virkelig et år der har budt på store udfordringer med bestemmelse af fuglene, vi venter jo forsat spændt på den mulige Grønne Sanger fra foråret. Næste gang der dumper en sjælden fugl i nettene må det gerne være et “glansbillede”…

Det fantastisk flotte efterårsvejr bragte ikke så mange fugle med, hvilket var lidt forventet da fuglene normalt bare forsætter uden at gå ned. Nå Dorthe, Rene og Bent hyggede sig alligvel med lidt rovfugle, mest spændende var en Vandrefalk…..vi havde ellers håbet på en Steppehøg, da de snart er her og alle vegne…..men vi snupper den i morgen.

Jeg havde også lidt forhåbning, da min evige “fjende” Helgoland i går snuppede deres første Hvidbrynede Løvser. Men jeg kunne desværre ikke producerer den art selv om der blev mærket igennem, men så må det blive lige som med Steppehøgen i morgen…..vi vil jo gerne forbedrer ankomstiden….tidligste fund er d. 19. september.

De fleste fugle i dag blev fanget før middag herefter døde det totalt, der blev ikke fanget en fugl mellem 13.45 og 17.25….Blåvand var støvsuget.

Jernspurv 6. Rødhals 1. Rødstjert 3. Sangdrossel 1. Havesanger 4. Munk 1. Gransanger 5. Løvsanger 2. Fuglekonge 1. Grå Fluesnapper 2. I alt 27 fugle fordelt 11.

HKn.

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog