Lørdag d. 12 september

Vejr: 4 s/m fra øst(84)

På morgenobsen havde jeg til morgen fået selskab af DMA, vi fik dog aldrig travlt da småfugletrækket var næsten ikke eksisterende. Vi kom dog op på 55 Rødstrubede Lommer og 46 Mørkbugede Knortegæs, og for begge arter var de indtil videre højeste antal her i efteråret. Vi havde desværre kun 2 Dværgfalke her til morgen, mod gårsdagens 9.

Vi var mange folk ude i området til morgen og det kastede da også lidt af sig. Den længeventede første Hvidbrynede Løvsanger for i år, blev fundet af HBØ lidt øst for stationen. Det er et rekordtidligt fund og det hidtil første fund for Hukket var 19.9. Der blev også meldt om en trækkende Hortulan som mig og DMA desværre missede ude på obsposten, ærgerligt! Det var ligeledes det første fund i år, af den efterhånden sjældne art på Hukket.

HKn havde en rigtig stille dag på kontoret, det blev kun til 6 ringmærkede fugle.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødhals 1. Havesanger 2. Munk 2. Gransanger 2.
Ialt 8 fugle fordelt på 5 arter.

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog