Lørdag d. 19. september 2015

Vejr: Vinden havde heldigvis lagt sig igen NW (298) 5 m/s, dog ikke så meget som vi havde håbet på, dog blev den aldrig så kraftig som de havde lovet den skulle blive i løbet af aftenen. Dagen bød på vekslende skydække, dog kom der også en del sol . Sigt 15 km og temperatur 14-18 grader.

Efter en herlig havfugledag igår, bød småfuglene op til dans i dag….hvilket glædede undertegnede efter flere dage med abstinenser og sand i ansigtet. Mens jeg fik nettene op var der ellers i første omgang ikke meget der tydede på der var ankommet nye migranter over grænserne. Men da kaffen var drukket og første omgang skulle gås var der kommet gang i småfuglene. En af de første fugle der kaldte var årets anden Hvidbrynet Løvsanger her i stationshaven og den var så fræk at landede lige foran mig inden den fløj glad ud af haven igen. Senere snuppede jeg så en i Fyrhaven, hvilket blev den første mærkede i år…. og om det var den samme fra tidligere på morgen finder vi jo aldrig ud af. Den mulige Lille Fluesnapper jeg havde hørt mens jeg fik nettene op, viste sig at være en rigtig en, da årets 3. for Hukket var hoppet i nettet oppe i F1 i Fyrhaven, ikke langt fra hvor den var blevet hørt. Af andre skønne fugle dukkede efterårets første Rødtoppede Fuglekonge op og den blev også ringmærket. Et godt Høgesanger efterår bød på endnu en fugl i dag, da den 3. mærkede i år kunne nydes. Samlet blev der mærket hele 22 forskellige arter og de to talrigste var Rødhals og Munk med hhv. 18 og 7 stk…

Gærdesmutte 2. Jernspurv 8. Rødhals 18. Rødstjert 1. Sangdrossel 1. Høgesanger 1. Tornsanger 2. Havesanger 1. Munk 7. Hvidbrynet Løvsanger 1. Gransanger 5. Løvsanger 5. Fuglekonge 3. Rødtoppet Fuglekonge 1. Grå Fluesnapper 1. Lille Fluesnapper 1. Broget Fluesnapper 1. Sortmejse 1. Musvit 1. Bogfinke 4. Grønirisk 1. Lille Dompap 4. I alt 69 fugle fordelt på 22 arter.

Morgenobsen var ikke i samme gear som igår, da der kom en del havfugle. Men de kedede sig vist ikke alligvel, da der var kommet gang i lidt trækkende småfugle. Især Engpiber med små 500 trækkende dominerede lydbilledet. Samlet fik vi også hørt 3 Lapværlinger. Lidt rovfugle kom også forbi posten, bla. efterårets anden Havørn lå fint og kredsede over mosen inden den forsvandt mod syd.

Folket spredte sig over middag og der blev især lusket i Ho,Nyeng og Grønningen.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog