Torsdag d. 1. oktober 2015

Vejr: Ikke den meste spændende NV (305) 5 m/s, som af og til tog lidt til i nogle stød…. Solen havde heller ikke en af sine helt store dage, dertil var der for meget skydække 4-6/. Sigten 15-20 km, dog lidt diset ude ved vindmøllerne. Temperaturerne forsat ok med 13-15 grader.

Allerede da jeg stak hovedet ud første gang hertil morgen for at “snuse” poppede det gamle Doors nummer “This is the end” op……. NV-vinden havde tømt Blåvand for fugle og optimisme….”Boybandet” overvejde at komme for sent ud på obsen……så jeg måtte love to friske korpiger til deres show i efterårsferien (ring tøser hvis i kan synge).

Morgenobsen fik ikke humøret op…..da havet vel som ventet intet havde at byde på, og de de sidste dages fine småfugletræk var også nærmest ikke eksisterende. Men de fik kæmpet sig igennem og talt en god stak Suler, talt lidt rovfugle såsom Vandrefalk og Dværgfalk.

Jeg lignede heller ikke just en vinder i dag, da det blot blev til 16 fugle…..dog fik jeg presset en oktober Løvsanger ud af det.

Gærdesmutte 1. Jernspurv 1. Rødhals 3. Sangdrossel 1. Munk 2. Gransanger 3. Løvsanger 1. Fuglekonge 3. Grønsisken 1. I alt 16 fugle fordelt på 9 arter.

Ellers fik vi besøg af en flokke friske børnehavebørn i dag fra Esbjerg som skulle se lidt fugle….og sørme om den ene af dem ikke havde friske boller og pålægchokolade med til os….det var noget vi kunne lide, tak til Alex og hans Mor…

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog