Lørdag d. 10 oktober 2015

Vejr: Øst(96) 5 m/s. Det var en kold morgen, hvor vi var nede og vende på 7 grader.

Morgenobsen blev den bedste længe. Vi havde rigtig godt gang i gåsetrækket og der blev spejdet grundigt efter Rødhalset Gås. Dagens sjældneste gås blev en  anskudt Blisgås der stod tæt på obsposten, den forsvandt korttid efter ind i hybenkrattet, hvor den sikkert lagde sig til at dø.

Ellers skal efterårets 3. Storpiber nævnens og den kom super godt. Ligeledes en rigtig god dag for Engpiber og Finkerne, desværre gik de rigtig højt så vi har misset en stor del af trækket.

Ringmærkning: Gærdesmutte 5. Jernspurv 7. Husrødstjert 1. Sangdrossel 2. Misteldrossel 1. Munk 7. Gransanger 18. Fuglekonge 20. Blåmejse 2. Stær 1. Bogfinke 5. Grønirisk 1.
Ialt 70 fugle fordelt på 12 arter.

Derudover fandt Rasmus Strack en Brilleand hun der lå udfor Lille Strandvej. En fin fugl til at starte felttræffet på.

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog