Torsdag d. 15. oktober 2015

Vejr: En grå dag hvor solen først kiggede kortvarigt forbi sidst på eftermiddagen. Vinden kom igen fra NØ (60) 4 m/s… Skyerne hangt tungt og åbnede sig kun lidt ud på eftermiddagen 5-8/8. Sigt 15 km og på trods af vindretningen ganske lunt 8-11 grader.

Rene havde en meget stille morgenobs og lige meget hvor meget jeg vred armen om på ryggen af ham, blev han ved med at påstå, at der ikke var noget at berette om….så vi lader morgenobsen være i fred.

Ringmærkningen gik også fint i dag…jeg fik presset dagens total op på  præcis 100 fugle. Det var nogen færre end igår. I forhold til i går, havde Gransanger tabt pusten, mens Fuglekongen forsat var i trækhumør. Dagens bedste fugl var en bidsk Stor Tornskade, som absolut ikke var vild med undetegnede.

Skovpiber 1. Gærdesmutte 6. Jernspurv 5. Rødhals 8. Solsort 1. Sangdrossel 1. Vindrossel 2. Munk 7. Gransanger 9. Fuglekonge 42. Musvit 1. Stor Tornskade 1. Bogfinke 3. Kvækerfinke 1. Grønirisk 2. Grønsisken 5. Lille Dompap 5. I alt 100 fugle fordelt på 17 arter.

Feltræffet kiggede i dag på lidt Amerikanske dykænder og igen rastede de lige uden for for vores område. Lidt hyggeligt var det med en Hvidbrynet Løvs som hoppede rundt oppe ved Fyret det meste af dagen.

John Frikke og Jøren Grønne var i dag ude og arbejde med ringmærkningsrummet, de ville sætte vores bordpladder op.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog