Torsdag d. 22 oktober 2015

Vejr: Godt gang i vinden i dag med 10 s/m SV(215) der steg i løbet af dagen og gik over i V.

Mig og Bent havde småtravlt i morges med en masse Suler, vi endte hele 1771 i løbet af de 3 timer. Så jeg var så småt begyndt og skimte Blåvandsrekorden, som skulle slås i løbet af eftermiddagen, jeg manglede blot 1281 Suler…
Ellers havde vi godt gang i Alkefuglene, hvor især Alkene dominerende. Vi fik ligeledes ram på to Gråstrubet Lappedykkere og en Sodfarvet Skråpe, så vi var godt tilfredse da regnen sendte os hjem.

Dagens eneste rovfugl blev en udtrækkende Dværgfalk. De er altså nogle imponerende hårde små fugle der bare uden videre trækker ud over åbent hav i 10 s/m modvind!

Jeg vendte hurtigt tilbage til klitterne, da der skulle tælles Suler, desværre stod det hurtigt klart at det ville blive en hård kamp og nå rekorden på 3052 fugle. I løbet af de første par timer fik jeg dog 4 Sodfarvede Skråper der alle kom fantastisk godt, men da det trak op til regn gik jeg hurtigt op mod Sabinebunkeren, her kom der en Stor Stormsvale helt inde i strandkanten, en rigtig fed måde og få en ny art på! Oppe fra bunkeren blev det til hele 3 Sodfarvede Skråper mere og 2 Store Stormsvaler, hvor især den ene kom super godt. Jeg gik kl. 1830, havde jeg talt hele 2772 Suler og jeg manglede blot 280 fra at slå rekorden, satans…
Ellers kom der også hele 286 Alkefugle, fordelt på Alk/Lomvie, Alk og Lomvie.

Den gode Henrik havde ikke noget at lave i dag, så han fik tiden til at gå med at få styr på alle de alliancer der åbenbart er blevet rettet mod ham…

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Vindrossel 1. Munk 1. Fuglekonge 1.
Ialt 5 fugle fordelt på 4 arter.

Vi ser frem til en helvedes masse Søkonger og Thorshøns i morgen, det kan ikke slå fejl!

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog