Torsdag d. 29. oktober 2015

Vejr: Hele dagen kørte vi på sparepære…..vejret var så gråt og kedeligt, at det det fik Margrethe Vesterager til at funkle som en laber larve….heldigvis fik den kølige Ø (109) 4-6 m/s vind slukket for mine mørke hulemandstanker og bragt mig tilbage til virkelighenden…. Så bare lige for en god ordens skyld 8/8 og ingen sol. Sigten rigtig dårlig 2-5 km. Det var i dag blevet lidt køligere, blot 8-9 grader.

Rene havde i dag fået sig en fridag, da han havde familien på besøg, så “Bent the lonely” tog obsen. Mens undertegnede vanen tro tog sig af nettene. Men det var utrolig tæt på at de var sidste gang jeg fik lov til det…..Mens det forsat var temmelig mørkt, kom en Havørn som en anden “Dark Knight” og overraskede mig bagfra og fløj lige over hovedet på mig i 20 meters højde…..gudskelov havde jeg nået og få smidt mit playboy outfit inden jeg drog på runde…..ellers var jeg sgu endte som føde for den….Den forsatte ud til sandrevlerne hvor den tog ophold et godt stykke tid. Bent havde en fantastisk morgen selv om der ikke var så mange arter at kigge på, da Stær havde en fantastisk trækdag med lige over 30.000 fugle. Den ene flok efter den anden strøg afsted. Ellers skal igen i dag nævnes 2 sene Ringdrosler samt en Vandrefalk.

Mærkningen startede også sløvt og jeg var en overgang sikker på at jeg dårlig nok ville nå at mærke 10 fugle i dag, men da vinden tog lidt af begyndte der at komme lidt flere småfugle frem. Den hyppigste art var Rødhals med 8 fugle. Det blev også til 3 Gransanger, desværre fik jeg ikke fat i fugl som kaldte meget “trist”, det havde ellers været hyggeligt.

Jernspurv 1. Rødhals 8. Solsort 4. Munk 4. Gransanger 3. Fuglekonge 1. Skovspurv 1. Lille Dompap 1. Gulspurv 3. I alt 27 fugle fordelt på 10 arter.

Vi ses i morgen

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog