Fredag d. 6. november 2015.

Vejr: Jeg ved sgu ikke lige hvad der med ham gud og mig….men vejret kan vi ikke blive enige om, man sku´måske som Eva Kjer Hansen sælge sin sjæl til djævlen og så få det lige som man vil, mod at støg lidt betonklodser m.m hist og her…..Anyway vi var indhyldet i tåge og der kom også lidt regnbyger fra tid til anden, dog mest intenst om morgen. Sigten var så dårlig til tider, at man ikke kunne se Fyret, dog på et tidspunkt kunne man kortvarigt se et par kilometer sidst på formiddagen. Lun november dag med 11 grader.

Nå men latino og undertegnede måtte drikke et par ekstra kopper kaffe inden vi kunne bevæge os ud pga. af regnen. Rene måtte nøjes med et kig ud over klitten og dagen blev herefter en “Hjelmgaard”. Den unge mand lod sig dog ikke slå ud, så han drog på “strandrensning” efter sjældne Stenpikkere….desværre blev den gode indsats ikke belønnet, men friske kinder og en Vandrefalk skal man vist være tilfreds med på sådan en tåget dag.

Ringmærkningen som også kom lidt forsinket i gang, mindede i store træk om dagen i går, da der forsat var en del Solsorte i området. Så “sålsorten” tog igen førstepladsen og kom op på 22 fugl. På en af de sidste runder om eftermiddagen hang der oppe i Fyrhaven en ung Rødhals med engelsk ring om benet….det var lidt specielt med sådan en, som vel først har krydset Nordsøen via Norge for at nå England, for så igen at vende snuden mod øst…

Hertil aften vil der genopstå en tidslomme fra de tidlige 80´ere. Den hårde kerne der styrede stationen i et jerngreb dengang (gik også ud over en ung fynbo) Gravgaard,Bolding,Dyr og Mou har meldt deres ankomst.. For at komme i den rette stemning inden disse hårde hunde banker på…..lader vi mentalt op med Niel Young`s 14 minutter og 41 sekunder lange guitar solo fra Dead Man….velkommen til “the four  amigoes”

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog