Onsdag d. 11. november 2015

Vejr: Novembervejr når det er kedeligst – det var gråt hele dagen og der var en del regn i luften, ikke kraftig regn, men en hæftigt fugtdis/regn….Vinden lagde kraftig ud V (266) og NV (271) 10-11 m/s, men lagde sig relativ hurtig og blev bare let til jævn. Sigten meget sløj og ikke meget mere end 4-5 km når den var bedst. Novembervarmen forsætter og nåede knap op på 13 grader (12,8)…

Efter at have trøstet Rene hele aftenen oven på igår, hvor fuglene piskede forbi ham uden han kunne finde dem…..lovede jeg ham i dag ikke at gå med på morgenobsen og ødelægge hans dag…..de er lidt fintfølende de her nordjyder.

Så knægten dragede fro og glad ud i klitterne med masser af gå på mod til at gennemføre endnu en morgenobs….. Der gik heller ikke længe før, der blev meldt om en adult Islom i sommerdragt, så var der atter balance i regnskabet. Ellers skete der ikke meget derude, men hvad kan man næsten forvente her sidst på sæsonen.

På trods af det lidt kedelige vejr fik jeg gennemført ringmærkningen….den var som morgenobsen ikke overvældende og jeg fik blot fanget 7 fugle.

Gærdesmutte 1. Sålsort 2. Sangdrossel 1. Munk 1. Gransanger 1. Lille Dompap 1. I alt 7 fugle fordelt på 6 arter.

Bent fandt i dag hovedet af en død Sædgås i klitterne, det var første fund af arten på Hukket i år….et lidt trist gensyn med arten herude, som jo er fåtallig på de her kanter.

Sidst på eftermiddagen fik Rene besøg af en kammerat fra det Nordjyske.

Jeg har dummet mig og glemt min ynglingslæser af blogen Lone fra Århus i en anden sammenhæng…..Jeg beder om tilgivelse og lover pizza på min regning næste gang du gæster Blåvand…..undskyld undskyld Lone.

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog