Fredag d. 13 november 2015

Vejr: S(202) med 12 m/s, for senere på dagen at gå i Vest og tiltage lidt. Det regnede indtil kl 0930 i morges, og begyndte at regne igen kl 16.

Grundet vejrmæssige udfordringer, blev morgenobsen udsat indtil at der blev lidt opholdsvejr. Vi brugte tiden på om at flytte lidt rundt på møblemanget. Morgenobsen bød ikke på specielt mange fugle, men vi fik dog nogle fine arter. Nordisk Lappedykker 1, Amerikansk Sortand, Alk/Lomvie 136 og en Laplandsværling der rastede sammen med en flok Snespurve lige foran Sabinebunkeren.
Den Amerikanske Sortand opførte sig særdeles eksemplarisk, da den lå helt inde ved strandkanten ud for Sabinebunkeren og fløj frem og tilbage lige foran os, adskillige gange.

Ellers fik jeg til eftermiddag set yderligt 2 Nordiske Lappedykkere mere, derfor endte dagstotalen på 3 fugle, og det dagsrekorden for 2015.

Her til aften er der afslutningsfest for Blåvand strategi gruppen, så vi må se, hvor mange der kommer tidligt op i morgen.

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog