Fredag d. 20. november

Vejr: Farvel til stormen og goddag til en smuk og stille dag på Hukket. Da jeg gik seng i går aftes blæste det forsat ganske godt og regnen slog forsat på ruderne….Men hertil morgen var det som om man lige måtte knibe sig i armen for at være sikker på man ikke ha`sat træskoene og vågnet hos Margrethe Vesterager og Eva Kjer Hansen..uha uha. Vinden var nede på 3-4 m/s og kom fra NV (302). En grå dag der også bød på lidt sol i perioder. Sigten 18 km og temperaturen 9-10.

Det var som man havde taget nogle omgang med Mike Tyson hertil morgen, man var øm over alt i kroppen….to heldagsobs i “skopstilling” var ikke nem at rette ud for en gammel mand. Men da der atter var småfugle stemmer i luften og krattene……vågnede ringmærkeren i mig igen og så var jeg atter 155 cm høj.

Det gik hen og blev en rigtig skøn omgang ringmærkning, hvor der forsat var fald af Solsorte og dertil var der kommet et fald af nogle vel efterhånden temmelig sene Fuglekonger. Dagens mest almindelige fugl i netten blev netop Fuglekonge med 23 fugle, hvilket er et ganske fint antal her i sidste halvdel af november. En sen Tornirisk blev dagens hit i garnene.

Gærdesmutte 3. Jernspurv 4. Rødhals 2. Sålsort 14. Munk 1. Fuglekonge 23. Bogfinke 4. Grønirisk 3. Tornirisk 1. Lille Dompap 1. I alt 56 fugle fugle fordelt på 10 arter.

Eftermiddagen blev brugt på lidt afslapning….der var udsolgt

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog