Torsdag d. 26. november 2015

Vejr: I dag slipper I for brok fra undertegnede, ingen brok over nosse snusende hunde osv. ….Vejret tog mig med storm….man kunne kun blive forelsket i denne november dag. Vinden havde en meget nordlig retning… NV (345) som til at starte med lå på 10 m/s, men aftog hurtigt. Vi fik masser af sol og blå himmel, om eftermiddagen kom der lidt skyer ind. Sigten var super 25 km og det føltes igen rigtig lunt hele dagen 7-8 grader.

Jeg fik i dag selskab af min gamle ven Michael Clausen og sammen stod den på løgnhistorier fra vores tid sammen herude…..de var endda blevet bedre med tiden…..fedt. Mere troværdigt var de fugle vi så (håber vi)…… Der var kommet lidt gang i Kvækerfinkerne, hvor der trak 210 fugle…alle gik mod NV…..lidt siskner røg også frem og tilbage uden rigtig at ville nogen steder.

Ringmærkningen blev lidt præget af en større flok Gråsiskener som holdte til herude…. ud af dagens fangst fik jeg fanget 13 Gråsiskner. De var i øvrigt ikke nemme at bestemme. Men jeg forsøgte mig efter bedste evner……men der er ingen garantier……

Rødhals 2. Sålsort 1. Blåmejse 1. Bogfinke 1. Grønirisk 4. Grønsisken 2. Gråsisken 2. Stor Gråsisken 3. Lille Gråsisken 8. I alt 24 fugle fordelt på 8 arter.

Ubestemt Gråsisken vinge 75 mm. Blåvand 26.11-2015-1. Henrik Knudsen“Doping” Gråsisken med karakter af Lille Gråsisken….men med en vinge på 75 mm.

Ulla og Henning kiggede ind sidst på eftermiddagen med foto af en interessant and som de havde fotograferet ude i Kejlst…. i selskab med en større flok Nilgæs…. Vi måtte lige havde gang i Wildfowl og den lignede en Cape Rustand, håber ikke navneudvalget gør vrøvl her….har selv fundet på det mulitikultinavn…

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog