Torsdag d. 4. februar 2016

Vejr: En dag hvor posen blev rystet lidt….heldigvis primært i den gode retning…Vi fik en del sol og enkelte byger som heldigvis ikke var så langvarende. Vinden som var pænt frisk fra NV (295) 11 m/s, føltes en lille smule fingerkold…men ellers var det nu ganske lunt selv om temperaturen lå omkring 4-6 grader. Endelig var der god sigt.. man kunne atter se vindmølleparken ganske tydeligt, så det betød små 20 km sigt.

Jeg sad i ensom majestæt ude i klitten fra morgenstunden af…..og måtte atter konstaterer at træerne vokser ikke ind i himlen……der var så fugletomt igen. På en times obs fik jeg blot presset en sølle Rødstrubet lom ud af bølgerne….sad endda og overvejede om jeg overhovedet kunne kende denne art…..da en fugl på en time, virkelig er at underpræsterer. Men mens depressionen pressede sig på og selvtilliden var helt i bund…..kom der et par friske kald fra et par trækkende Sanglærker…..som straks mindede en om, at foråret nok ikke er så langt væk og at der snart er bedre tider på vej.

Hukket set fra Hvidbjergstand 3. feb. 2016-1. Henrik KnudsenFyret og Sydstranden set fra Hvidbjerg

Ved middagstid kiggede Bent ud, vi havde aftalt vi lige skulle kigge på lidt ringmærkningsdata…. det var jo vældig hyggeligt….lige ind til programmet begyndte at drille….men heldigvis havde vi Anders Zuschlag i baghånden og efter noget support fra ham var der atter ro på i “fuglehuset”.

Om eftermiddagen valgte jeg at søge andre græsgange og igen tog jeg en tur til Grønningen… Her var der sket en pænt nedgang i mågerne langs stranden…så jeg måtte nøjes med en Misteldrossel som højdepunkt.

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog