Fredag d. 5. Februar 2016

Vejr: En dag med en omgang vådt, tåget og diset vejr…men med en duft af forår. Vinden kom først fra S (200) senere gik den i SV og lå styrkemæssigt på 6-11 m/s, den kraftige vind var kun omkring middagen, resten af dagen 5-7 m/s. Hele morgen og frem til kl. 12.30 regnvejr…herefter stod den på tåge et par timer, sigten røg helt ned på en 600-700 m…men det klarede dog lidt op i den sidste time med lys. Temperatur 4.6 grader om morgen og den kom aldrig højere end 6 grader, men det føltes ikke koldt.

Blåvand Fyr i tåge 05.02-2016. Henrik Knudsen

Fyret var godt dækket ind i tågen om eftermiddagen.

Det regnede stille og roligt om morgen, det passede mig fint…da jeg skulle en tur til tandlægen og havde derfor ikke ha´ tid til at tjekke hukket…. Jeg var atter hjemme ved middagstid. Da regnede stoppede gik jeg en tur på stranden…desværre kunne man ikke komme på Nordhukket før kl. 17 da militæret havde øvelse…. Men der stod mange måger på Nordhukket….så jeg valgte at blive der nede og vente….Selv om jeg måtte vente nogle timer var det en ganske hyggelig ventetid. Kunne i disen se 190 nordtrækkende Kortnæbbede Gæs, en enkelt Sortgrå Ryle som løb rundt med 5 Stenvendere… Men den største oplevelse var nu alligevel at stå med en 10-15 ravsamlere, som alle næsten heller ikke kunne vente med at komme ind på Nordhukket…. En fantastisk subkultur….som jo på mange måder er lige så skøre som os andre ornitter…. Desværre lukkede militæret først op kl. 17.10, så det var næsten umuligt at nå at tjekke de mange måger. Men jeg var blevet lidt grebet af ravsamlerne og deres nye våben en speciel lommelygte som får ravet til at lyse…..så jeg tog kamp op med dem….dog kunne med mine skarpe briller…… Udbyttet var magert men det var skisme lidt sjovt…..

Rav Blåvand 05.02-2016-1. Henrik KnudsenMin lille ravsamling fra Nordhukket.

God weekend.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog