Søndag d. 7. Februar 2016

Vejr: Lidt af det hele og heldigvis det bedste til sidst….Dagen lagde ud med regn/støvregn samt en god omgang gråvejr. Men pludselig over middagen gik der hul i skyerne og solen kiggede frem nogle timer. Efter mørkets frembrud kom der et par byger, som dog blev afløst af den flotteste stjernehimmel. Vinden var i dag fra S (175) 12 m/s om morgen, den tog dog lidt af omkring middag og røg ned på 8 m/s…..men sidst på dagen fik den nye kræfter og rundede 17 m/s. Sigten svingede noget 5-10 km. Temperaturen lå forsat i den høje ende 6-8 grader….

Morgenregnen fik mig til at opgive Hukket i første omgang og jeg tog derfor en tur rundt om Grønningen, hvor Lærkerne havde fået forårsfornemmelser og sang lystigt. Turen gik videre til Vejers, hvor jeg fik set en god stak måger igennem. Men så ringede John Frikke og sagde at stranden nu var åbnet i Blåvand. Tilbage på stationen fik jeg en lille snak med John, Bjørn og Anette inden de drog videre ud i den jyske natur…..Jeg ville herefter ned på stranden og tjekke hvad Nordhukket kunne byde på… jeg fik selskab af Michael Gammelholm…. På stranden var der fint med Måger, Sølvmågerne var altdominerende med 2000 fugle….lidt overraskende der ikke var flere, da der ved Vejers var mindst 5000 fugle. Vi tjekkede rigtig grundigt efter de “hvide måger” men det kunne vi ikke tvinge noget ud af flokkene… Til gengæld kunne der presses både en adult Middelhavssølvmåge samt en 3k Kaspisk Måge ud af det…. Sidstnævnte en alderstype der forsat er meget fåtallig her i Blåvand..3

Kaspisk Måge 3k. Blåvand 07.02-2016-1. Henrik Knudsen3k/2v. Kaspisk Måge på vej ned til det gode opskyl……

Middelhavssølvmåge ad. Blåvand 07.02-2016-1. Henrik KnudsenEn gammel Middelhavssølvmåge forsøgte at “gemme” sig imellem en større flok Sølvmåger….

Om aftenen dukkede Tessa op, hun havde været nede på stranden med sin nye “ravlygte”……hun kunne berette om hele 30 ravsamlere der løb rundt med lygter, så kampen havde været hård… Så hun blev og fik en omgang aftensmad inden hun atter dragede hjem til Oksbøl.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog