Mandag d. 8. februar 2016

Vejr…bygerne stod i kø som foran en stripbar lige efter en lønningsdag…Vinden var ganske frisk og kom fra S (200) 16 m/s…..når bygerne ikke lige kom ind, var der ofte et super flot lys med sol og man skulle være hurtig hvis man skulle nyde det. Sigt 8-10 km. Temperaturne føltes forsat meget forårslune 6.1 g.

Meget passende lagde jeg ud med at få bestilt nogle nye gummistøvler til den kommende sæson, vel stærkt inspireret af regnen der piskede på ruden….Da det var overstået fandt jeg min lille “polititaske” frem og efter en gennemgribende undersøgelse af støvsugeren for fingeraftryk, DNA samt isotopanalyse……..måtte jeg overhovedet ikke overraskende konstaterer……der var ikke andre der havde rørt den i årevis……jeg var simpelthen afsløret som den eneste der nogensinde havde brugt den…….så glad og munter stod den på støvsugning af “slyngelhytten” igen igen.

Fuglemæssigt var det ikke muligt at gøre ret meget i dag, det blev til en enkelt tur på Hukket iført regnuniform, hvor jeg blot kunne konstaterer at de mange måger fra i går var stukket til havs….

Havet æder pælerækken 08.02-2016. Henrik KnudsenHavet var godt på vej ind over stranden om eftermiddagen, her bliver pælerækken til det forjættende land så småt “spist”.

Dagens eneste nævneværdige fugl var en Havørn som lå og kredsede nede ved Ho havn.

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog