Fredag d. 12. Februar 2016

Vejr:….Så vendt vinteren lidt på retur og den stod atter på nattefrost…Natten til i dag bød på knap 2 minus grader, men da solen kom frem stod den hurtigt på plus grader igen, dog ikke mere et 2-3 grader. Det føltes dog ikke så koldt hvilket nok skyldtes der ikke var megen vind, det der var kom fra det kolde hjørne NØ (53) 3 m/s…Sigten fin, man kunne atter spotte havvindmøllerne, så omkring de 18 km. Solen og skyer vekslede lidt frem og tilbage dagen igennem 4-6/8.

Efter en hurtig runde ned på Hukket, valgte jeg at snuppe en dag væk fra Blåvand….med denne vejrtype plejer der ikke at være mange fugle herude… Så jeg tog en tur til Tipperne, hvor jeg havde en aftale med min gamle ven Ole Amstrup… Her var der masser af fugle, især mange gæs på Værnengene…På Tipperne primært rovfugle….og her kunne nydes flere Havørne, Blå Kærhøge, Fjeldvåger samt ikke mindst en smuk Jagtfalk som rastede på Huset…uha for en fed fridag…

Jagtfalk 2k på Tipperhuset 12. 02-2016-1. Henrik KnudsenDen unge Jagtfalk rastede på den gamle feltstation…..endda lige under mit gamle værelse… Godt og vel den 10. Jagtfalk for halvøen gennem tiderne.

Hjemme igen om eftermiddagen tog jeg endnu en tur rundt på Hukket…men der var om endnu mere stille end om morgen, men det var smukt og havet gav ikke en lyd fra sig…. I morgen skulle vejret være nogenlunde det samme, men da er vinterferien startet, så der er nok flere mennesker på stranden end fugle…

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog