Mandag d. 22. Februar 2016

Vejr:  En rigtig smuk dag, med lidt få byger om eftermiddagen…Solen skinnede og temperaturen sneg sig op på 7 grader som maks, hvad mere kan man forlange af en vinterdag. Vinden kom fra VNV (280) 10 m/s…. Sigten var omkring 15-20 km. Om morgen var temperaturen 4.5 grad.

Vinden var et nummer for kraftig til at jeg kunne få havenettene op…så jeg smuttede en tur ned til Hukket, hvor jeg forsøgte mig med en mindre havobs.. Vanen tro når vinden når så meget over i N tynder det voldsomt ud i fuglene, så der var ikke meget gang i noget som helst.. Men så spottede jeg pludselig en Ørn som lå mellem Hukket og Sabinebunkeren.. Den fik lige pulsen lidt op, da den ikke virkede så stor samt utrolig mørk…..lige syd for grænsen hænger der jo en Stor Skrigeørn….som jo godt kunne komme denne vej. Men desværre jeg måtte tage til takke med en meget mørk 2K. Havørn, den 3. fugl jeg ser denne vinter herude på Hukket.

Da jeg atter var hjemme på stationen dukkede Bent op – vi fik lige lidt hyggesnak samt sendt vores sidste data afsted til ZM for sæsonen 2015, det var rigtig rart…for så kan vi nu koncentrer os om den kommende sæson… Efter vores “kontorarbejde” var overstået tog vi ned på Grønningen sammen. Vi fik tjekket lidt måger og svømmeænder samt set et par Sortstrubede Bynkefugle. Mest ophidsende i dag var dog en bestemt oplevelse på Grønningen, hvor jeg næsten troede jeg ville komme på alle landets avisers forside, da jeg fandt noget der mindede om en brændende meteor på stranden. En stenlignende ting lå og brændte på stranden og røgen væltede afsted henover klitten…. Helt præcist hvad det var….er vi ikke helt sikrer på….men det kunne måske være noget fosfor… det kunne faktisk godt have gået hen og blive lidt farligt på en varm sommerdag, hvis det havde fået fat i marhalmen. Så jeg blev ikke breaking news, men blot brandmand….

Grønningen - Hvidbjerg 22.02-2016 049kopiEvolutionen går stærkt her i Blåvand – Det virker som om denne Stenvender som mest af alt minder om en Kænguru har valgt at hoppe rundt og droppe flyvefærdighederne..

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog