Mandag d. 14. marts 2016

Vejr: Selv om vejret var dødsygt og var tåget hele dagen….var det alligevel ikke så slemt i dag….Årsag…vinden var drejet i NV (311) 5 m/s og herved var temperaturen om morgen helt oppe på 4.2 grader og nåede knap 6 grader som maks….dejlig forandring med plus hele døgnet.. Sigten var igen præget af tåge og fugtdis 500 m.

Da jeg vågnede var jeg ikke et sekund i tvivl om jeg var i live….da alt gjorde ondt…..Halsen var som om man havde ædt noget pigtråd og kysset med Tom Waits den halve nat…..kroppen var som om man havde mødt Mike Tyson og man desværre havde gået alle tolv runder med ham og næsen mindede om Iguazu…. ved det godt.. jeg er som alle mænd…..vi råtuder når vi er syge…. men bær over med os/mig.

Men jeg fik rejst mig fra de døde…og kom op og på trods af min vilde selvmedlidenhed og fik jeg åbnet havenettene…..vinden var jo trods alt drejet. Mellem runderne fik jeg så genset det fantastiske program om Indien på DR2…. Men guderne var mig ikke nådige på trods af 6 stive timer med 128 meter net gik der ikke en eneste fugl i…ikke en gang en aflæsning fra en af de lokale Musvitter kunne det blive til…..sikke en nedtur. Men der var heller ikke gang i ret meget i dag herude, dog sang fuglene godt inde i byen…bla. et par Rødhalse gav den fuld skrue

Varde kommune 14.03-2016 001Nej…. det er ikke det Hollandske Landshold på træningslejr – men Varde kommune der lyste godt op i tågen

Varde kommune kom i dag ud og fjernede en del af den Hyben der omringer stationen – desværre ville de ikke være med til at genskabe deres eget rækværk….lidt ærgerligt.

Jeg er tilbage igen i morgen hvis jeg da ikke har stillet træskoene……

“Pibeharen HKn”

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog