Onsdag d. 23. marts 2016

Vejr: En dag med klassisk forårsblå marts himmel og sol i lange baner….. Vinden har bidt sig fast i NV (331) 10 m/s og her blev den, men den tog relativ hurtigt af og lå på 5-7 m/s resten af dagen. Sigten var så god, at jeg kunne se hvad Van Gaal fik til morgenmad i Manchester, så plus 25 km. Temperaturen føltes lidt kølig, men lå på 5-7 grader.

Sikke en smuk dag vi fik denne onsdag op til påskeferien….vinden var dog lidt frisk, men fald så hurtigt at jeg ikke nåede at blive muggen…..Ringmærkningen kunne jeg desværre ikke nå at gennemføre i dag, da jeg havde aftalt med Grønne og Olsen, at nu skulle ringmærkningsrummet gøres færdig….det var ved at blive noget af et hængeparti.

Men inden de to ældre herre dukkede op, kunne jeg lige nå et par timer oppe i klitten…. Der var måske ikke vildt gang i den, men igen i dag lå der rastende Mallemukker (5 stk.) og fou. samme sted i flere timer…. Nøjagtig som for nogle dage siden lå de på det samme sted inden for en radius af 500 m og gennemsøgte dette specifikke sted igen og igen… Hver gang de havde nået nordgrænsen suste de syd på og kom så straks tilbage og fløj lavt søgende/dansende henover området og smed sig ved flere lejligheder, de blev dog ikke liggende særlig længe….maks et par minutter, en meget speciel oplevelse… Som jeg skrev for nogle dage siden har jeg aldrig set det før….I det hele taget er det sjældent at se Mukker ved Blåvand om foråret, så jeg ved ikke om det er ganske normalt de steder hvor man har mange Mukker fx i Nordjylland.

Da klokken blev ni var der ikke længere mere tid til fugle, så dukkede gutterne og vi fik bare noget fra hånden, især var det godt at få loftet på plads efter vi havde haft fugtskade samt få fuget ved døren, hvor vandet længe havde drillet os. Ikke nok med det, så blev vi forkælet med en herlig frokost som Grethe Grønne kom ud med….For pokker det var en god dag !!

Glade drenge Jørgen Grønne og Per Olsen Blåvand 23.03-2016 001kopiJeg havde hyret disse to friske “førsteårselever” Grønne og Olsen og jeg må sige jeg var sgu imponeret af dem…..tak for indsatsen og jeres tålmodighed med undertegnede….som var så forvirret” at han ikke længere anede hvilken dag i ugen det var……kunne det tænkes at være pga. arbejde eller andre ukendte faktorer

I morgen skulle der komme et vejrskifte, så mon ikke jeg langt om længe kan fange lidt fugle……jeg tror på det og kan næsten ikke vente.

God påske…..

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog