Lørdag d. 26. marts 2016

Vejr: En nogenlunde vindestille morgen S (200) 5 m/s gik hurtig hen og blev til en kraftig vind fra SØ (160) 13 m/s. Ellers en dag med lidt blandet skydække, men ud på eftermiddagen begyndte der at komme flere skyer ind 4-7/8. Men solen skinnede da også dejligt, især om morgen og formiddagen. Sigt 10-15 km. Temperatur 5-7 grader.

Jeg havde ikke de store forventninger oven på den fine dag i går, da natten havde været stjerneklar og vindstille, men jeg blev heldigvis positivt overrasket over denne dag. Først så det ud som jeg havde ret, den første time skete der ikke rigtig noget i nettene udover en aflæsning af en Musvit som jeg havde fanget sidste sommer. Men i takt med vinden tog til begyndte der rigtig at ske noget. Især Fuglekongerne havde igen en flot dag, det blev endda til et par mere end i går. Dagens total endte på 30 fugle og det endda til trods for jeg måtte lukke Fyrhaven og et par net i vores egen have ned pga. den kraftige vind….havde vinden været knap så kraftig, havde jeg nok kunne have fanget det dobbelte af Fuglekongerne. Der må have været rigtig mange Fuglekonger herude i dag…Jørgen Grønne ringede nede fra sit sommerhus ved Grønningen og berettede også om rigtig mange fugle dernede.

Fuglekonge 2k+ han Blåvand 26.03-2016-2. Henrik KnudsenFor anden dag i streg mange ringmærkede Fuglekonger ved Fuglestation……Uha det pynter på en sløv marts.

Ringmærkning: Jernspurv 3. Rødhals 5. Solsort 10. Vindrossel 1. Gransanger 3. Fuglekonge 30. Blåmejse 1. Skovspurv 1. Lille Gråsisken 2. I alt 56 fugle fordelt på 9 arter.

I starten af dagen nåede jeg også at få tjekket lidt havobs fra Sydhukket… Mest spændende fugl var nok den fugl jeg ikke fik bestemt eller snare så for dårligt…..da en adult Sorthovedet Måge blev opdaget for sent og bare trak stik SV….der kom grimme ord ud af min mund !!. Ellers lidt trækkende Mørkbugede Knortegæs hhv. 13 syd og 40 nord samt 26 Storspover mod syd…Dagens fugl var dog klart de to rastende Husrødstjerter oppe ved Fyret som sad sammen, den ene var en ultra flot han…..og den havde været endnu smukkere med en ring om benet, man da var nettene netop lige blevet lukket ned……satans….flere grimme ord.

Per Olsen er slet ikke til at stoppe, han var lige ude om eftermiddagen og gøre vores hegn helt færdig plus et par andre gode ting for stationen….vi takker stort herfra. Jeg var også ganske forkælet da Tessa kom med rundstykker og søde sager til morgenkaffen…..

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog