Tirsdag d. 19. april 2016

Vejr: Hold nu op noget møgvejr….koldt og blæsende og vinden var tilbage i NV (285) 16 m/s…. Dagen startede overskyet 8/8, men der gik hul og solen kiggede frem fra engang først på formiddagen….i de tidlige morgentimer kommer der et par enkelte små regnbyger… Sigten var til at starte med ikke så god, men den fik arbejdet sig op på 8-15 km. En kølig dag til trods for temperaturer på 7-9 grader.

Nedtursvejr i dag, dræberretningen NV havde sat dagsordenen og truer med at blive der resten af april…. er ikke godt for ringmærkningen eller mit helbred….hvorfor skal hvert forår snart præges af denne møgretning…. Nå men der var ikke nogen vej udenom…der skulle kæmpes…så jeg slæbte mit korpus op på Sydhukket…. I løbet af obsen fik jeg selskab af et Lene Ørskov og et halvt “tirsdagshold” i form af PPO og Rønnest…..de er ikke til rive ud af sengen….de 3 “direktører”

Men de var s.. klogere end mig, der var ikke mange fugle i dag, så jeg kunne roligt ha` sovet et par timer mere… I går havde jeg knap 300 Rødstrubede Lommer i dag blev det blot til 11, men så kunne vi glæde os over en utrolig smuk Sortstrubet Lom…hvor man kunne se hele “skakbrættet” på overisden…Sortænderne havde heller ikke meget fart i vingerne…her kunne der tælles 440 nordtrækkende fugle… Eneste sjove havfugl var en enkelt Mallemuk som også røg mod nord…. Men er der en mand der ved hvordan man redder sådan en dag er det PPO…han rev de største “Onsdagssnegle” op af rygsækken….og så var humøret intakt. Inden vi stoppede obsen fik vi også noteret 2 Dværgterner, hvilket var første obs i år.

Senere mødtes jeg atter med gutterne nede ved Blåvand Feriecenter…her havde de nemlig om morgen hørt en syngende Gulirisk inden de kom ud på Hukket… Men der var ikke en lyd længere…derimod kunne vi se 2 Husrødstjerter af typen cairii´er, hvoraf den en kunne bestemmes til en han…da den sad og sang….

Sangdrossel Blåvand 19.04-2016-2. Henrik Knudsen“Burfugl” med trang til frihed…titte bøh !!!!

Eftermiddagen blev tilbragt inde i Esbjerg, da der skulle købes ny computer til stationen, så sammen med Grønne blev der købt en skøn bærbar med printer til stationen…Herfra skal lyde en stor tak til Jan Dürinck fra Marinobserver, som har været så generøs og sponserer den.

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog