Torsdag d. 21. april 2016

Vejr: Endnu en af de dage, hvor jeg ikke ville være overrasket hvis der kom en flok Rensdyr forbi….råkoldt dagen igennem. Grunden til kulden er den kolde luft fra NV (289) 8-10 m/s som kommer ind ude fra Nordsøen. Dagen startede skyet, men først på formiddagen kom der hul igennem og solen skinnede frem til eftermiddagen, hvor skyerne igen overtog styringen 4-7/8. Sigten 20 km, mens temperaturerne lå på 6-9 grader.

Selv om det ikke var rigtig optimalt fik jeg nettene op i dag, dog måtte jeg holde et lukket pga. af vinden, men ellers kørte det hele på fuld styrke.. Det virkede ikke rigtig som om der var mange nye trækfugle herude i dag….Dog var det lækkert endelig atter at høre en syngende Løvsanger samt også ringmærke en enkelt…den har jeg godt nok savnet. Der var ikke rigtig nogen arter der havde en god dag, de lå alle i den lave ende…men det var bare dejligt atter at få gang i mærkningen…..

Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 5. Solsort 5. Gransanger 6. Løvsanger 1. Fuglekonge 2. Bogfinke 1. Kvækerfinke 1. Grønirisk 1. Tornirisk 2. Lille Gråsisken 2. I alt 27 fugle fordelt på 11 arter.

Da mærkningen var veloverstået, gik turen atter til Esbjerg, da jeg i dag kunne få den computer som vi var inde og kigge på for nogle dage siden… Det bliver rart stationen atter har sin egen.

Stenpikker Blåvand 21. april 2016-1. Henrik KnudsenEnkelte fouragerende Stenpikkere hertil aften, men forsat meget få fugle er set herude i år….

Om aftenen tog jeg en tur rundt om mosen, som ventet ikke mange trækfugle, men jeg fik da noteret 4 par Sortstrubede Bynkefugle, som alle var fugle jeg tidligere har set, men dejligt de holder ud…Lidt spændende hvad de siger til kulden i år….sidste år tror jeg flere af parrene opgav første kuld på grund af kulde og mange unger døde nok, da det var svært at skaffe føde.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog