Søndag d. 22. maj 2016

Vejr: Det havde regnet godt op til i dag…Der lå store vandpytter i vores indkørsel og ude på vejen….En utrolig varme startede denne søndag, allerede kl. 04.30 var termometret oppe på 14,1 grad og det toppede kl. ca 13., hvor den kom op 19 grader….men herefter gik det stærkt og temperaturen faldt bare time for time og det kom hurtigt til at føles køligt… I de tidlige timer kom der stadigvæk lidt dråber ned fra himlen, men heldigvis ikke så slemt som DMI havde truet med og resten af dagen var det næsten tørvejr. Det var igen en meget overskyet og diset dag, skydækket lå på 6-8/8 og sigten var meget dårlig det meste af dagen, men det klarede noget op, da vinden drejede i SV om eftermiddagen (kl.16) 4-15 km. Ups glemmer helt at vinden om morgen kom fra SØ (120) 5 m/s (Godt jeg har Martin til at holde øje med at jeg får det hele med, takker)

Jeg var lidt lunken ved hvor mange net jeg turde åbne hertil morgen, da radaren viste to mega kraftige byger var på vej mod os……. men jeg syntes jeg kunne fornemme med det berømte hårs længde, at de lige ville gå vest om Hukket og jeg valgte at tro på jeg godt kunne åbne hele styrken… Men der var ikke mange pip fra buskene mens jeg gik rundt og åbnede…. men jeg syntes det lugtede af, at der kunne være noget sjovt herude i dag….Og allerede få minutter efter jeg havde fået en sms fra Martin Søgaard som var på Helgoland og som lige havde fundet en Lundsanger kunne jeg slå kontra, da jeg opdagede en Lille Fluesnapper i net V5 ved Ahornen i stationshaven….. hmmmm, hvad var nu det….den så da lidt kold og grå ud… var det fordi det evt.  var en 3k+ fugl eller hvad ?…. jeg valgte hurtigt at få taget en stak billeder, da jeg ikke havde så meget tid, da der begyndte at komme lidt regndråber og samtidig skulle jeg ind og have gjort klar til det arrangement som Fuglestationen skulle deltage i sammen med Naturpark Vesterhavet….. men fuglen ulmede lidt i hovedet og da vi var færdig med arrangementet…..fik jeg endelig lejlighed til at se den på PCen……W T F den kunne da egentlig godt ligne en mulig Taigafluesnapper !!!! Jeg fik den sendt rundt og fik et par spændende tilbagemeldinger og det er her fuglen ligger nu…… Jeg beklager rigtig meget jeg ikke bare valgte at melde ud, men på grund af usikkerhed på bestemmelsen (er jeg jo forsat) samt det store arrangement, var der ikke meget tid at gøre godt med…sorry.

Lille Fluesnapper alder Blåvand 22. 05.2016-1. Henrik KnudsenMåske DK`s første Taigafluesnapper lagde vejen forbi Blåvand i dag….i så fald er det anden gang i Blåvands historie at en ny for landet Fluesnapper dukker op…..sidst var det en Brun Fluesnapper den 24. september 1959…

Ringmærkning: Rødhals 1. Solsort 1. Gulbug 2. Tornsanger 2. Havesanger 4. Gransanger 6. Lille/Taiga Fluesnapper 1. Sortmejse 1. I alt 18 fugle fordelt på 8 arter.

Naturpar vesterhav arrangement 22.05-2016-1. Henrik KnudsenSelve dagens arrangement var super hyggeligt at deltage i…. jeg havde Sven Bødker ude til at tegne og fortælle og det gik rigtig godt. Vi fik snakket med en del forskellige mennesker, hvor mange gamle venner pludselig dukkede op…..så der blev hældt mange kopper kaffe indenbords…..mere af den slags.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog