Onsdag d. 20 juli 2016

Vejret: Vinden kom fra øst (111 grd.) og blæste med 4 m/s. Skydækket var mellem 4 og 5 ud af 8, der var tåge, så der var kun 500 meters sigt. Temperaturen var 14,1 celsius, da vi startede.

I dag var vinden i øst, så da DMA og jeg gik ud mod obsposten var det med håb om en god vaderdag. Der var stor artsdiversitet, men tallene var knap så store, men når kvantiteten svigter, må kvaliteten tage over. Klokken 07.18 spotter DMA en slankhåndet kærhøg med blå overside i den nordlige klitrække. Det bemærkes hurtigt, at den har slaskede vingeslag og en krop så tynd som Chris Anker Sørensen, så det var nemt at bestemme den til en Hedehøg gammel han. Bassemanden flyver derefter ud over stranden så den for alvor kan nydes! Derudover havde vi også en Stor Flagspætte. SG var ude på obsposten til begge af fuglene, han er derfor blevet kåret som dagens heldige kartoffel, da HKN og han havde en anden sønderjysk specialitet i form af en SANDTERNE inde ved stationshaven!

IMG_2151-002

Hedehøg AD han trækkende syd. Foto: DMA

Udover Sandternen havde HKN en god dag i nettene med 28 fugle, fordelt på 11 arter. En liste over fuglene kan ses her.

Gærdesmutte 2, Jernspurv 8, Solsort, 4 Sangdrossel 1, Gærdesanger 2, Tornsanger 2, Musvit 4, Skovspurv 2, Grønirisk 1, Tornirisk 1, Gulspurv 1.

(APr)

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog