Mandag d. 25 juli 2016

Vejret: Vinden kom fra syd idag (195 grd.) og blæste med 4 m/s. Det var fuldstændig overskyet og sigten var 10 km. Temperaturen var 18.3.

Da vinden var i sydøst i nat håbede DMA og jeg, at dagen i dag kunne blive god, og vi blev ikke skuffede. Vader var der pænt af, men det var en anden fugl som trak overskriften i dag, for kort efter DMA og jeg havde forladt, meldte OLH en 1k Duehøg på træk. Vi vendte os om og så den trække målrettet mod vest. DMA fulgte og kunne på et tidspunkt se at den vendte og begyndte at trække lige i mod os, hvilket endte med at vi så den drømme godt! En fed måde at slutte morgenobsen af på.

Om aftenen kom HBØ for en lille aftenobs. Balearen udeblev, men en Dværgmåge og en Ride kan også gøre det for os. Derudover var der også mange Islandske Ryler og 2 Dværgryler så vi endte op med en dagstotal på 4.

HKN havde 16 fugle i nettene, som er stille og roligt. Heldigvis fangede han to forholdsvis fåtallige arter i form af Træløber og Korttået Træløber. En liste over arterne kan ses her: Jernspurv 2, Solsort 1, Gulbug 1, Tornsanger 1, Gransanger 1, Musvit 5, Træløber 1, Korttået Træløber 1, Skovspurv 1, Lille Gråsisken 1, Gulspurv 1.

I morgen lover de vestenvind og med vindstød op mod 10 m/s. Det er noget af vejrskifte, som kan give lidt sjovt i nettet og måske kan os på morgenobsen få lidt havfugle at se på.

(APr)

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog