Søndag d. 7. august 2016

Vejr: Guderne var godt nok i dårlig humør i dag….. de havde skruet op for regn, dis og vind… Vinden kom fra V (252) 9-14  m/s om morgen, men fik hurtig en drejning mere mod SW. Selv om det ikke var de store regnmængder der kom ind…. var det nok til det var irriterende… Skydække var dagen igennem 7-8/8. Sigten lå på 5-10 km. Det bedste ved vejret var, at det forsat var dejligt lunt 16-18 grader.

Vi havde i dag for 3. gang arrangeret “Strandskadens dag” her ved Blåvand Fuglestation, så der var mødt mange fantastiske gode kræfter op for at skabe de bedste rammer omkring denne dag…. Per Fabricius kom med det fine telt samt flag som DOF-SV normalt bruger til deres arrangementer, John Frikke kom med en helt stor udstilling om vadehavet samlet i en flot udstillingstrailer… Sven Bødker delte ud af sin store viden omkring Strandskaden plus meget mere for de fremødte gæster, Bent Jakobsen stod klar til at guide på stranden, Jørgen Grønne var klar til at få fat i nye medlemmer af “Blåvand Fuglestations venner”….. så alt var gjort klar til en festlig dag…. Desværre var vejret lidt i mod os, og vi kunne godt have ønsket os nogle flere gæster, men dem der kiggede forbi tog det dårlige vejr i stiv arm og fik sig en god oplevelse…….

Strandskadensdag 07.08-2016-1. Henrik Knudsen

Sven Bødker, Jørgen Grønne og John Frikke sidder klar til at modtage de første gæster.

Jeg fik også et par enkelte net op, så vi kunne fremvise lidt ringmærkning….det var ikke de nemmeste projekt at fange fugle i dag, men heldigvis hoppede der en fin Rødstjert i som kunne beundres.

Ringmærkning: Rødstjert

I dag tog stationens sidste gæst hjem… Eva skulle atter hjem og arbejde, da ferien var opbrugt…. Men Blåvand er jo populær og i morgen rykker der nye herlige gæster ind.

HKn

 

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog