Tirsdag d. 9. august 2016

Vejr: Det er set bedre og så var det alligevel ikke så slemt… Der var atter godt gang i vinden i dag, den kom fra V-NV (290) 12 m/s med stød på 19 m/s…. Rigtig mange byger hele morgen og frem til først på formiddagen, herefter kom de noget mere spredt….Solen kiggede heldigvis også frem i lange perioder 4-7/8. Sigten led noget under de mange byger, man kun dog skimte vindmøllerne, så omkring 15 km.

Nå som i går var der ikke nogen grund til at få nettene op fra morgenstunden af….det var bare på med skopet og ud og havobse…. Lidt senere fik jeg selskab af Alex og Troels… Halvdelen af obsen sad vi og gemte os bag vores paraplyer, og man sad og tænkte på, hvor var det lige det gik galt i barndommen og man fik den vanvittige ide at se på fugle….i stedet for at jagte pigerne hjemme på gaden….Nå men vi sad jo alligevel og nød det voldsomme hav som bød på Suler og Strandskader, forsat ikke i store mængder, men nok til at det var hyggeligt. Dagens fugl var en Storkjove som allerede var noteret inden den kom forbi Hukket, vi var nemlig blevet tippet via Vejers hvor Per Poulsen sad og havobsede….. Men det var nu alligevel tæt på vi havde misset den pga. bygerne…..heldigt for os havde Troels ingen paraply og han bed tænderne sammen og kiggede ihærdigt videre og fandt den til os, da den kom lige nede ved den yderste pæl af pælerækken……Efter morgenobsen forsat de to andre med et par timer mere oppe fra Sabinebunkeren og blev belønnet med en Almindelig Kjove.

Grønirisk Blåv 09.08-2016 007kopiEn Grønirisk sad og kaldte og kaldte og til sidst måtte jeg overgive mig og snuppe et foto af ham…. i det mest grå og kedelige vejr…. men han ville være dagens “side9 mand”

Mens de sad der oppe, tog jeg chancen og fik åbnet vores egen have nogle timer….. men det blev nu aldrig til den store oplevelse, da det blot blev til en aflæsning. Mellem runderne fik jeg lige tjekket vores mail og her var der tikket en herlig genmelding ind på en Gærdesanger jeg havde fanget i juni 2015. Den var blevet aflæst i Serbien 1330 km fra Blåvand og hvis jeg ikke tager helt fejl, er det vores første genmelding fra disse kanter… Utroligt som denne art giver nogle sjove genmeldinger og fantastiske rekorder… de seneste år har vi bla. modtaget genmelding fra Israel og sat ny aldersrekord for denne art i Danmark…..

Om eftermiddagen tog jeg atter en tur på Hukket og det mindede forsat om det samme som tidligere på dagen, hvor Strandskade og Islandsk Ryle var talrigest med hhv. 129 og 38 fugle.. Samlet fik talt 655 Strandskader i dag. Derudover blev det til endnu en Almindelig Kjove..

Ellers er der blot at fortælle, at Troels atter tog afsted i dag og han fik et lift af Alex, som ville på en lille runde i det vestjyske, inden han atter ville komme tilbage til fuglestationen og snuppe en overnatning mere…

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog