Onsdag d. 10. august 2016

Vejr: Bedre end forventet….DMI havde lovet masser af regn….men det blev til meget færre byger end de havde lovet, så vi så en masse til solen i dag, skydækket svinget fra 4-7/8. Vinden var forsat kraftig fra NV (301) 11 m/s med flere kraftige stød i forbindelse med bygerne. Sigten var ganske fin 15 km. Temperaturen var faldet noget og i morgentimerne føltes det noget køligere 12-18 grader.

Jeg valgte fra morgenstunden af at smutte i bunkeren, da DMI drengene havde lovet masser af vand… Allerede på vejen der op så det meget bedre ud end forventet og der var allerede flere Strandskader på vej… Jeg fik dog kun lov til at sidde i bunkeren en times tid, så lukkede militæret stranden…havde desværre glemt at tjekke skydetiderne…mest synd var det nu for Alex, som blot fik et minut i bunkeren før han måtte gå den tunge gang sammen med mig tilbage til obsposten syd for pælerækken…men man mærker ikke han er 64 år han løb som en mand i hans bedste alder….og vi var skarpe på vej ned af stranden, da fandt vi hhv. en adult Middelhavssølvmåge samt en 3k Kaspisk Måge, sidstnævnte lignede ikke nogen af dem jeg har set på det seneste… Men den alt dominerende fugl i dag blev den smukke Strandskade og den ene flok efter den anden strøg afsted…hovedparten af fuglene gik meget højt og vi fik talt 969 fugle. Af andre vadefugle kan nævnes 82 Almindelig Ryler samt 2 Krumnæbbede Ryler…. Kort før vi gik hjem, blev vi belønnet med en Storkjove, så lidt havfugl blev der presset ud af den vindretning, som ikke er den bedste for Blåvand.

Strandskade, Blåvand 10.08-2016-1. Henrik KnudsenStrandskader kom i herlige flokke og hovedparten trak relativt højt oppe i dag.

Ellers tog jeg afsked med Alex i dag og takker for hyggeligt og underholdende selskab…. I dag lært han mig hvorfor man giver orkaner kvindenavne…. der er intet som livets skole….

Ellers gik dagen med praktiske gøremål, stationen skal jo holdes ren……

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog