Søndag d. 14. august 2016

Vejr: Vi startede ud med lidt kraftig Vestenvind(283) på 8 m/s. Skydækket var vekslende, godt med skyer 6/8 ved morgenstunden senere opklaring og flere skyer igen til aften. 15 km sigt og enkelte byger i løbet af dagen.

Ina og jeg havde givet os i kast med morgenobsen, der længde så ud til at blive en lidt sløv en af slagsen. Den eneste art der rigtig var lidt træk i var Strandskaden, selvom også de gik i stå ved 0800 tiden i morges. Dog kun i en times tid, så begyndte de ellers igen. Det var dog ikke fordi flokkene kom væltende i en konstant strøm sydpå langs med kysten, men de holdt et imponerende konstant tempo. I løbet af dagen nåede vi op på hele 1826 trækkende Strandskader. Det er årets bedste Strandskade dag her ude so far…

Ud over Strandskaderne var det mest opsigtsvækkende 1 Dværgryle, 5 Svaleklire i flok og 3 Almindelige Kjover.

Blåvand holdet i klitten efteråret 2016-1. Henrik KnudsenHer er holdet der holder øje med trækket ude i klitten her i efteråret 2016…. Rene er vendt tilbage og snupper endnu en sæson og han har fået selskab af Ina fra Finland, som hjælper til de næste 3 uger. Foto: HKn

Knudsen fik ikke overraskende et gedigent baghjul af feltets førerrytter, eller sagt på en pæn måde så havde Henrik en stille dag.

Ringmærkning: Gulbug 1, Løvsanger 1, Grønirisk 1.
I alt 3 fugle fordelt på 3 arter.

 

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog