Torsdag d. 18. august 2016

Vejr:  Endnu en flot dag, hvor der kom masser af sol efter en skyet morgen… Vinden startede meget nordligt N (9) 4 m/s, men drejede hurtigt mere mod NØ, men omkring kl. 16. gik den i NV, den svingede i styrke, svagest om morgen og aftenen 3-8 m/s. Som omtalt først skyet, herefter opklaring og så skyer ind igen om eftermiddagen 4-7/8. God sigt 15 km. Temperatur 13-20 grader.

Må her i første linje af dagbogen bare indrømme, det blev ikke vores dag i dag….der var ikke nogen fugle at berette om på trods af at der ellers var flere til at hjælpe…. Sven Aage Clausen var sammen med min gamle ven Michael Clausen på deres årlige “onkel/nevø” tur til Blåvand og på trods af vestjysk tro og kampgejst…kunne de heller ikke tvinge noget ud af havobsen…..nævnes skal dog 4 Almindelige Kjover…. Efter en kop kaffe forlod de os med hvinende dæk…..Filsø trak mere…. noget med mange Rovterner. “Latino og Finstik” hang også med mulen og gik sukkerkolde efter morgenobsen… deres highlight var en Sortterne.

Så var det straks mere spændende her på stationen…. der kom et uhyre af en lastbil der skulle tømme vores septiktank….og det var i den grad på høje tid…..den var lige ved at løbe over. Turisttoilettet var ved at “sprænge banken” og grunden til at vores afløb ikke virkede….. Men problemet blev løst og stor tak til Thomas og Klaus fra Varde kommune for hurtig hjælp.

Mærkningen var sløv i dag…. 9 timer gav 14 fugle…. og der var ikke rigtig noget nævneværdigt imellem.

Ringmærkning: Skovpiber 2. Rødstjert 1. Tornsanger 1. havesanger 1. Løvsanger 3. Grå Fluesnapper 2. Broget Fluesnapper 1. Sortmejse 1. Bogfinke 1. Lille Dompap 1. I alt 14 fugle fordelt på 10 arter.

Rørhøg Blåvand 18.08-2016-1. Henrik KnudsenRørhøg…..rastede kortvarigt over mosen inden den trak ud over havet mod SV

Rene rejste sig fra de døde om eftermiddagen og tog endnu en tur på Fyrbakken og sammen med morgenobsen fik han presset 50 trækkende Tårnfalke ud af dagen….. Jeg snuppede en mosetur…hvilket gav 11 Sortstrubede Bynkefugle.

HKn

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog