Søndag d. 21. august 2016

Vejr: Vejrudsigten havde i går truet med heldagsregn men vejret viste sig heldigvis fra en meget bedre side. Morgens første byger ramte først Hukket kl: 0830 siden fortsatte de med at komme regelmæssigt indtil midt på eftermiddagen. Vinden lå omkring 7-9 s/m fra SV for at aftage først på aftenen.

Morgenobsen bød ikke på nogen overraskelser udover en tidlig Bjergand hun der kom trækkende sammen med en lille flok Pibeænder. Vi fik en god flok korsnæb i hovedet og 4 Almindelige Kjover, hvor den sidste kom rigtig flot i strandkanten.

Ud på eftermiddagen gik jeg mig en tur på Hukket for at finde en Stor Sorthovedet Måge, det lykkedes desværre ikke, dog fik jeg 3 fine Kaspiske Måger ud af det. Aldersmæssigt var der 1 Adult fugl og 2 3K fugle. Den ene 3K fugl var den samme som jeg så i går.

Senere ville Lars-Tom også ned for at se nogle Kaspiske Måger, han ringede dog hurtigt og fortalte at han havde fundet en 1K Odinshane der rastede på stranden. Mig og Ina skyndte os ned på stranden for at se fuglen men den var desværre blevet skræmt væk af en kondiløber. Under eftersøgningen af Odinshanen fandt vi dog en 4K Kaspisk Måge og så senere igen den Adulte fugl. I alt 4 Kaspiske Måger på Hukket i dag.

Grundet det dårlige vejr og mindre helbredsproblemer kunne Henrik desværre ikke ringmærke i dag.

RWR

Reklamer
af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog