Torsdag 17. september 2015

Vejr: Satme ikke for godt – masser af byger og våde sokker og underdrenge. Vinden lagde ud fra rent S (192) 13-15 m/s, senere på eftermiddagen mere over i SV. Ikke megen sol i dag, mest skyet og mange hidsige regnbyger. Sigt 8-15 km og temperatur omkring de 15 grader.

Jeg var så “heldig” at vinde retten til at skrive en dagbog hvor der ikke skete noget som helst. Vi var ellers 4 forventningsfulde gutter på plads, “Pille-brænder”, Latino-Rene, Hybenrose-Bent og Skalde-knudsen…. og lige lidt hjalp det……havet var tømt for fugle og ravtøj….og ikke mindst de evigt fraværende side 9 tøser. Men vi holdt humørt højt med lidt sund mobning samt en enkelt Dværgfalk krydret med lidt svømmeænder.

Om eftermiddagen da vinden drejede, tog Latinonen og undertegnende endnu en tur på Hukket i håb om, at der måske nu ville komme lidt havfugle ind til kysten og forsøde vores tilværelse……men efter nogle lange timer pakkede vi vores sager sammen og måtte nøjes med at glæde os over, at vi trods alt fik set en Almindelig Kjove.

Men anyway vi ses i morgen

HKn

af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog