Tirsdag d. 2. februar 2016

Vejr: En frisk vintervind prægede hele natten op til i dag samt dagen igennem.. Vinden kom fra V (254) med 19 m/s og stød der nåede op på 25 m/s. Hele dagen lå der en god gang dis ude over havet, det kunne vinden ikke få fjernet, så sigten lå på små 5 km. Frem til middagen kiggede solen sporadisk frem fra tid til anden, men fra over middagen var det mest totalt overskyet 5-8/8. Vinden fik det til at føles lidt halvkoldt ude på obsposten, men ellers må man ikke klage over 5-6 graders varme.

Er det normalt at glæde sig til havobs om vinteren……NEJ…..er undertegnede normal….æ øhe….NEJ…..så er det helt ok at se frem til en havobs i februar… Så det var med en vis ungdomsbegejstring jeg havde pakket mig så varmt ind, at jeg fik “Michelin manden” til at virke som om han havde været på slankekur… Men ak ak de gode stunder fra december kunne overhovedet ikke følges op……havet var så tomt….at det næsten ikke var til at forstå…og det endda selv om det var en vinterobs, hvor man normalt ikke forventer noget som helst. Jeg forsøgte mig i to omgange, først en morgenobs. og så en eftermiddagsobs. Det bedste jeg kunne presse ud af det var 4 adulte Suler, 35 Rider samt 4 Dværgmåger. For sidstnævnte art drejede det sig om hhv. 2 adulte og 2 2k fugle, i modsætning til de fleste Rider trak Dværgmågerne mod syd.

Hvide måger 11.-16. jan 2011 584jja2Endnu en dag med et arkivfoto. Hvorfor er Gråmåger blevet så sjældne i Blåvand ?, tidligere var det ikke så svært at finde en på denne årstid. Arter som Stenvender og Sortgrå Ryle ses næsten heller ikke mere på stranden om vinteren, her kunne man fx se op til 400 Stenvender samt 20-25 Sortgrå Ryler… Gråmågen stammer fra januar 2012, i samme periode hvor det væltede med Hvidvingede Måger på stranden.

HKn

 

 

af Blåvand Fuglestation Skrevet i Dagbog